Det er lokalrådets formål at være bindeled mellem Givskud sogn og Vejle kommune. Rådets opgave er blandt andet at medvirke til udvikling af det lokale samarbejde og sammenhold, samt at sikre områdets udvikling i samarbejde med de overordnede myndigheder.
Lokalrådet er uafhængig af partipolitik. Lokalrådets møder afholdes på Givskud skole og er offentligt tilgængelige.
Givskud Lokalråd har "mange jern i ilden", og det er vigtigt for os at give jer de bedste muligheder for indsigt i de forskellige arbejdsprocesser og de igangværende aktiviteter. Derfor udarbejder vi efter hvert møde et yderst fyldigt referat. Det er både til gavn for os i Lokalrådet men i særdeleshed også for jer som interessenter. Relevante referater og dokumenter er frit tilgængelige herunder. :-)
OBS... Vidste du i øvrigt at enhver kan deltage i lokalrådets møder? Kig gerne forbi - mødedato/sted/tidspunkt står altid i det seneste referat. :-)