Givskuds Sogns historie​

​Områdets geologi

Givskud sogn ligger på den jyske højderyg og er på i alt 3.627 ha. Højderyggen er skabt af den seneste istids hovedopholdslinje. Ved istidens slutning er området blevet opdelt, idet smeltevandet har dannet de isolerede morænebakker, der er adskilt af mellemliggende sandede eller mosefyldte lavninger. Der er en overvægt af sandede jordtyper, ikke mindst i sognets sydvestlige hjørne, mens der er bakker med ler i den østlige del. Ser vi på vandløbene, kan vi ligeledes aflæse at vi befinder os på en skillelinje mellem øst og vest. I den østlige kant af sognet løber vandet ud mod fjordene på østkysten, mens vandløbene i den vestlige del har forbindelse til Omme å og dermed er forbundet med vestkysten.

​

En anden interessant detalje for vores sogn er Hærvejen, som passerer øst om Givskud, dvs. løber på højderyggen/vandskellet, fordi det rent praktisk har været den bedste løsning mht. fremkommelighed. Givskud sogn ligger 60 til 85 meter over havet, dog med enkelte højere bakker ind i mellem, f.eks. Riis bakker, som ligger 127 meter over havet.

​

​

Befolkningsudviklingen

Der har helt sikkert boet mennesker i området helt tilbage i stenalderen, hvad også adskillige påviste bopladser og fund af stenøkser vidner om. At der også længere frem i tiden har været menneskelig aktivitet, vidner gravhøjene om. Ikke mindst langs Hærvejen ses stadig nogle få gravhøje, men desværre er mange forsvundet. I 1825 var der 249 gravhøje og i dag er der vel ca. 25 tilbage.

​

En stor del af sognet har været præget af udyrkede hedearealer, og derfor generelt tyndt befolket. Iflg. Christian den V´s matrikel fra 1688, var knap 12% af sognet opdyrket og omfattede kun 19 gårde. Går vi 100 år frem til 1787, var der iflg. folketællingen 174 personer, men det kunne ikke fastholdes, idet folketællingen i 1801 viser en tilbagegang til kun 160 personer. Omkring 1850 kom der dog gang i landbrugsudviklingen, bl.a. pga. mere effektive markredskaber. Hedeselskabet blev stiftet i 1866 og opdyrkning af heden, afvanding og plantning af læhegn tog fart. Det kunne også aflæses af befolkningsudviklingen i Givskud sogn. De 160 personer i 1801 steg til 669 i 1850, 872 i 1901, 1143 i 1930,​1155 i 1960 og 1169 i 1985. I 2015 er der 1243, hvoraf de 618 bor i Givskud by. Bemærk at befolkningsudviklingen flader kraftigt ud gennem de seneste 80 år, dvs. at indbyggertallet ikke er steget væsentligt siden 1930. Det kan forklares ved at godt nok var der færre familier tilbage i tiden, men den enkelte familie var væsentlig større dengang sammenlignet med

​​

”A sølle sogn”

Historisk set havde Givskud og Hvejsel tilbage i tiden haft såvel fælles kommunal forvaltning som fælles præst. I 1895 blev sogneadskillelsen mht. fælles præst en realitet og man fik hver sin præst. Først i 1903 sker selve adskillelsen mht. den kommunale forvaltning. Der havde gennem mange år hersket en udbredt utilfredshed i Hvejsel mht. fællesskabet med ”A sølle sogn” i Givskud. I Hvejsel var jorden langt mere frugtbar og dermed grundlag for større indtægter fra landbruget, sammenlignet med de trange kår som herskede i Givskud, hvor jordtypen var væsentlig dårligere mht. bonitet. Den sandede jord i Givskud betød væsentlig dårligere udbytter for landbruget og der herskede større fattigdom her.

​

Fra sogneråd til byråd

I 1903 blev det første selvstændige sogneråd for Givskud valgt, bestående af 7 personer. De skiftende sogneråd op gennem tiden til 1966 var sammensat af en række markante personligheder fra sognet. I 1966 blev Givskud en del af Give kommune, med 2 valgte repræsentanter.

I forbindelse med den seneste kommunale reform i 2007, blev Give kommune samlet under Vejle kommune, som i dag er en af landets største, både indbyggermæssigt men også geografisk set. Givskud var en del af det gamle Vejle amt, som ligeledes blev ændret i 2007 til regioner. Vejle kommune udgør i dag den nordligste del af region syd.

​​

Hvem bor i Givskud og omegn?

Der bor ca. 1250 mennesker, i det vi kan kalde Givskud sogn, heraf er de godt 600 bosiddende i Givskud by. Ud over Givskud by har vi et par mindre bysamfund i sognet, Riis og Harresø, hvor Riis har den største egentlige koncentration af bebyggelse centreret omkring Riis Friplejehjem. I Harresø ligger bebyggelsen mere spredt, dog med en lille koncentration omkring Harresø kro. Skolding hører også med til oplandet, men her findes der ikke en egentlig koncentreret bebyggelse.

Fra at have været en fattig tyndbefolket hedesogn, hvor de fleste ernærede sig ved landbrug, er området i dag et typisk landområde centreret omkring Givskud by. Givskud by har købmand, skole og idrætshal, samt lokale håndværkere m.v., og hvor det åbne land stadig omfatter nogle få fuldtidslandbrug. Befolkningen pendler for en stor dels vedkommende ud af sognet til jobs i de omkringliggende større byer.

​​

Landsby og opland med et grønt image

Givskud fremstår i dag som et spændende samfund, med en central placering i forhold til de omkring liggende større byer. Byens kulisser præges i høj grad af større og mindre områder med natur og skovearealer. Det opleves bl.a. i forbindelse med at man passerer træbevoksninger, uanset fra hvilken side man ankommer til byen. I området findes der ikke nogen form for tunge eller større industrivirksomheder og bl.a. derfor markedsføres byen også som en ”Grøn landsby”. Samtidig har området en næsten optimal infrastruktur, ikke mindst pga. let og hurtig adgang til motorvejsnettet, via tilkørslen i Riis. Den gamle hovedlandevej, Vejlevej, som langt tilbage i tiden har været en vigtig forbindelse mellem Vejle og Herning, går gennem byen. Vejlevej er forholdsvis bred, dvs. der er i modsætning til mange andre landsbyer, er god plads omkring vejen.

​

Givskud skole

Den ældste del af den nuværende skole blev bygget og var klar til brug i 1939, men pga. krigen først taget brug i 1945. Inden da havde skolen fra 1887 og op til 1945 haft til huse nedenfor Anlægget med adgang fra Seidelinsgade. Den nye centralskole er siden blevet udbygget i 1967 med en ny fløj. Derudover var der tidligere 3 forskoler i henholdsvis Harresø, Skolding og Riis, men de blev nedlagt i perioden fra 1965 til 1968. Givskud skole huser i dag eleverne indtil og med 6. klasse, hvorefter de fortsætter på Ikjærskolen i Give. I forbindelse med skolen ligger der en veludbygget vuggestue og børnehave i forholdsvis nye faciliteter.

​

Sport og fritid i Givskud

Givskud området har næsten altid haft et rigt og varieret sportsliv, med særlig vægt på fodbold. I 1984 blev der på initiativ fra lokale kræfter opført en sportshal tæt på Givskud skole. Hallen er en selvejende institution og danner grundlag for en lang række aktiviteter, lige fra gymnastik og badminton til messer og række større fælles arrangementer. Hallen er bygningsmæssigt forbundet med Givskud vandrehjem. For et par år siden blev der ligeledes på lokalt initiativ og indsats, etableret en kunstgræsbane som en af de første i Vejle kommune. Det danner grundlag for træning og fodboldarrangementer og bruges af såvel lokale som af nabobyerne.

​

Givskud kirke

Givskud kirke er en af landets ældste. Kirken menes at være tilbage fra 1100-tallet og er i al sin enkelhed, en smuk repræsentant for landets små landsbykirker. Tårnet er holdt i sengotisk stil og koret er opført i romansk stil, hvilket også er tilfældet for kirkeskibet. Våbenhuset er tilbygget i 1847. Den oprindelige kirkeklokke er en af landets ældste, ca. 800 år gammel. Den gamle klokke blev pga. af en revne udskiftet i 1963, men hænger fortsat ved siden af den nye klokke. Døbefonten af granit, er af den såkaldte Horsens-type med løver. Den omgivende kirkegård er særdeles velholdt og er sammen med kirken et besøg værd. Som omtalt andetsteds, så fik Givskud først sin egen præst i 1895 efter at have været haft fælles præst med Hvejsel sogn. I dag har Gadbjerg og Givskud sogn fælles menighedsråd og præst. I 1962 blev der bygget ny præstebolig neden for kirken ved Søndergårdvej og den rummer i dag konfirmandstue og bolig for præsten.

Givskuds erhvervsliv

​​Historisk set har byen og omegnen haft et erhvervsliv som alle andre tilsvarende områder. Vi har tidligere haft mejeri, slagter, skrædder, manufaktur forretning, cykelhandler, sparekasse osv., men en lang række af disse er i dag for længst forsvundet. I dag har vi heldigvis stadig en driftig købmandsbutik, 2 damefrisører, dyrlæge, garnforretning, pizzaria, tankstation med bilvask, autoværksted med bilsalg, vognmand, smedeværksted mv. Derudover har vi elektriker og adskillige murer- og tømrerfirmaer.

​

​​​Givskuds opland og naturområder

Den generelle strukturudvikling i landbrugserhvervet har medført at området omkring Givskud incl. Riis består kun af 4-5 større heltidslandbrug. Derudover ligger der rigtig mange små nedlagte landbrug placeret i landskabet med nogle få ha jord til, - små dejlige oaser. Oplandet præges også af mange mindre skovarealer, hovedsageligt nåletræsskove, små søer og moser samt fredede arealer, som giver både by og opland et grønt image og rare omgivelser for borgerne.

2 mindre vandløb omkranser byen, dels Givskud bæk som løber vest og sydvest for byen samt Kulstrømmen som løber sydøst og syd for byen. De to vandløb løber sammen sydvest for byen og videre ud i Omme å systemet for senere at løbe ud i Ringkøbing fjord sammen med Skjern å.

Bjerlev Hede med en særdeles unik natur, ligger øst for Givskud. Derudover skaber den fredede Hærvej fra nord mod syd et grønt bælte med unikke naturoplevelser.

​​

Turisme i Givskud området

Givskud Zoo/Zootopia: Givskud Zoo/Zootopia er ubetinget Givskuds største turistattraktion, og blev grundlagt af Jakob Hansen i 1968, dengang under navnet Løveparken og etableret på gården Vesterlund lige sydøst for byen. Siden blev Løveparken udvidet med mange andre dyreracer ud over løverne, og er i dag at betragte som en international turistattraktion med ca. 400.000 gæster om året. GIVSKUD ZOO ZOOTOPIA er området største arbejdsplads og af væsentlig betydning for Givskuds fremtidige udvikling. Som et lille kuriosum har der faktisk været dyrepark før i Givskud. Det lokale skrædderpar, Olga og Aksel Petersen etablerede Givskud dyrepark i 1930. Dyreparken omfattede mere end hundrede forskellige dyr, bl.a. løver, bjørne og aber. Parken eksisterede frem til 1942, hvor man desværre måtte lukke, da man ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med foder pga. krigen.

​

Givskud Vandrehjem: I 1992 blev der ved siden Givskud Hallen bygget et stort moderne vandrehjem. Efterfølgende har der været skiftende ejerforhold omkring vandrehjemmet, men i dag ejes den af GIVSKUD ZOO ZOOTOPIA (Givskud Zoo – Hostel)

​

Hærvejen: Hærvejen passerer øst for Givskud og er på en 2.5 km lang strækning fastholdt som grusvej. Strækningen som blev fredet i 1965 starter nordøst for byen, hvor vejen kommer fra Kollemorten og fortsætter til Harresø kro sydøst for Givskud. I de senere år har der været en stigende interesse for Hærvejen, - det er blevet populært at vandre, cykle og ride på Hærvejen. Hærvejen er vel nærmest blevet Danmarks svar på Caminoen.

​​

Knudshøje: I tilknytning til Hærvejen ligger Knudshøje, en samling gravhøje som er fredet. Højene har tidligere været kaldt Bavnehøje, og deres form og størrelse tyder på at de er fra ældre bronzealder (1800-1000 år f.Kr.) men de kan også være bygget allerede i stenalderen og gjort større i bronzealderen.

​​

Naturlejrplads: Tæt på den fredede Hærvej, nærmere bestemt ved ovennævnte Knudshøje, er der inden for de seneste år etableret en naturlejrplads med 3 shelters, hestehotel og bålplads. På pladsen er der adgang til en vandpost og toiletbygning.

​

Riis bakker: Sognets vel nok smukkeste sted, er Riis bakker, omkranset af egekrat og lyngarealer. I 1912 blev et areal på 12 tdr. land købt og lavet til et aktieselskab for at sikre omegnen adgang til områdets unikke natur og herlighed. Området blev i de følgende år brugt til mødeplads, hvor flere tusinde mennesker samledes og i 1920 blev der rejst en genforeningssten på toppen. Kendte mennesker som digteren Johan Skjoldborg og politikeren I. C. Christensen har holdt tale på stedet. Gennem en lang årrække groede området mere eller mindre til og blev næsten glemt, men nu har lokale kræfter gennem de seneste år igen sat fokus på stedet. Man har bl.a. foranlediget, at der nu er anlagt stier op til toppen og etableret skiltning ude fra Østerhovedvej.

​

Riis camping: Umiddelbart tæt på Riis bakker ligger en topmoderne campingplads med adgang til et lille vandland samt alle de faciliteter som en campingplads har i dag, herunder mere end 60 hytter.

​

Fremtiden for Givskud

I dag fremtræder Givskud som en harmonisk og velfungerende landsby med de livsvigtige servicefaciliteter som skole og tilhørende institutioner, samt dagligvarebutik. Infrastrukturen er optimal, dvs. med et velfungerende vejnet og næsten fuld dækning til internettet via fibernet.

Lokalrådet arbejder ud fra en vision, som betegner byen som en ”Grøn landsby” og fremadrettet vil man helt klart bygge på naturoplevelser og turisme som et væsentligt element, samt udbygge og tilbyde boligfaciliteter i naturskønne omgivelser.

​​

April 2017

Bjarne Østerlund

​

Kildeangivelser og anvendt litteratur: Bogen om Givskud sogn af Egon Vestergaard Petersen (1974)Givskud sogn, Gårde, huse og ejendomshistorie 1788-2000 af Egon Vestergaard Petersen (2000) Givskud – Æ sølle sogn, af Jens Johansen, Giveegnens museum´s årsskrift 2000

​

Ovenstående er kun et lille indblik i Givskud´s historie. Hvis du gerne vil vide mere om Givskud, så henvises til nedenstående litteratur:

Givskud sogn II (med bl.a. fødte, viede, døde 1814-45)af Egon Vestergaard Petersen (1980) Givskud sogn III (med bl.a. fødte, viede, døde 1845-80) af Egon Vestergaard Petersen (1983) Landbohistorie i Vejle amt, Kap. 6: Givskud og Gadbjerg – to sogne ved heden (1987) Fra løvepark til moderne zoo, - cand. Phil. Poul Ulrich Jensen, Giveegnens museums årsskrift 2007 Barndomserindringer fra Givskud, - Richard P. Kristensen, Giveegnens museums årsskrift 1988 Et godt landmandsliv 1951-1990, - Vera Worm, Giveegnens museums årsskrift 2015 Mere om et godt landmandsliv 1951-1990, - Vera Worm, Giveegnens museums årsskrift 2016